Jeg laver den her blog for at sætte fokus på livet. Jeg vil prøver at se livet fra sidelinjen og i et andet perspektiv, så det giver lejlighed til at reflektere og plads til forundring. Det sker nogle gange i min dagligdag at jeg støder ind i situationer, som får mig til at tænke over hvordan vi er. Hvordan vi som mennesker kan være over for hinanden bevidst, men især ubevidst
Vi mennesker er meget komplekse, men samtidig utrolig primitive i visse situationer. Livet handler selvfølgelig ikke kun om os mennesker. Der er meget mere som er interessant ved livet på vores lille planet, der svæver i sin rolige og præcise bane om solen, i det gigantiske univers. Det i sig selv giver stor mulighed for diskussion og tankevirksomhed. Hvem er vi? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med vores tilstedeværelse? Hvorfor reagere vi som vi gør? Det er meget filosofiske spørgsmål, som jeg syntes er meget interessante.
Det vil være noget i den retning jeg vil skrive om her på bloggen. Og om Videnskaben og religioners kamp for at oplyse folk om hvad der er rigtig og hvad der er forkert. Hvad man skal tro, er op til sig selv, men jeg syntes at man er som individ nød til gøre sig nogle overvejelser om hvad man mener.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar