onsdag den 7. april 2010

Etik og millioner

I vores fantastiske velfærds system her i landet, bliver der hvert år brugt enorme summer penge. Det er penge som går til mange forskellige former for sociale ydelser. Alt lige fra sygehuse, dagplejer til folkepension. Overordnet set, ser fordelingen ganske fair og rimelig ud, i forhold til antal personer der for gavn af det.

Der er dog i visse tilfælde hvor det kan virke meget skævt. Vi satser jo på, at alle skal have den hjælp de har brug for, næsten uanset hvad. Dvs. at handicappede, kronisk syge med flere, får væsentlige flere penge af samfundet end de bidrager med til staten. Det er selvfølgelig også helt fair, man skal have den hjælp man har behov for. Men jeg tænker om der findes en grænse for hvor meget vi er villige til at betale til enkelt personer.

Jeg har hørt historier om personer, der bliver brugt flere millioner kr. på om året, bare for at de kan overleve eller at de bare har en acceptabel levestandard. Det er penge som nemt kan bruges andre steder, som flere mennesker for gavn af det. Børnehaver, plejehjem og skoler, er bare nogle af de steder hvor der er mangel på ressourcer. Så hvad er den bedste løsning? At én syg mand har et acceptable liv eller f.eks. en skole med flere hundrede elever kan få bedre undervisning?
Skriv meget gerne en kommentar og sig din mening.

-BrightKnight-

lørdag den 3. april 2010

Hvorfor livet?

Hvor er det egentlig mærkeligt at tænke på at vi bor på vores planet midt i det kæmpe univers. Vi ser jordens som vores omdrejningspunkt og som det væsentligste. Men vi er jo ingenting i forhold til resten af universet. Vi lever og dør på vores blå planet uden at det påvirker universet. Jeg tænker tit at det nemt kan komme til at virke meningsløst. Hvad er formålet med livet? Er det bare at fører arten videre, men i så fald, hvorfor? Hvis vi bare skal leve for at andre kan komme til at leve, som så skal bringe andre til verden, giver det ikke meget mening. Man kan nemt forstå at menneskeheden opfandt religioner til at løse problemet med det meningsløse liv.

Men er det nu så meningsløst? Er der måske en mening med vores tilstedeværelse? Er vi mere en bare tilfældige statister til universets gang? måske? Hvem ved om vi måske har en betydning, måske er vi vigtige? Vi ved det ikke og vi finder nok heller aldrig ud af det, men derfor kan man jo stadig håbe.

-BrightKnight-