Etik og millioner

I vores fantastiske velfærds system her i landet, bliver der hvert år brugt enorme summer penge. Det er penge som går til mange forskellige former for sociale ydelser. Alt lige fra sygehuse, dagplejer til folkepension. Overordnet set, ser fordelingen ganske fair og rimelig ud, i forhold til antal personer der for gavn af det.

Der er dog i visse tilfælde hvor det kan virke meget skævt. Vi satser jo på, at alle skal have den hjælp de har brug for, næsten uanset hvad. Dvs. at handicappede, kronisk syge med flere, får væsentlige flere penge af samfundet end de bidrager med til staten. Det er selvfølgelig også helt fair, man skal have den hjælp man har behov for. Men jeg tænker om der findes en grænse for hvor meget vi er villige til at betale til enkelt personer.

Jeg har hørt historier om personer, der bliver brugt flere millioner kr. på om året, bare for at de kan overleve eller at de bare har en acceptabel levestandard. Det er penge som nemt kan bruges andre steder, som flere mennesker for gavn af det. Børnehaver, plejehjem og skoler, er bare nogle af de steder hvor der er mangel på ressourcer. Så hvad er den bedste løsning? At én syg mand har et acceptable liv eller f.eks. en skole med flere hundrede elever kan få bedre undervisning?
Skriv meget gerne en kommentar og sig din mening.

-BrightKnight-